Workshop 1

NB! Billet til workshop gælder ikke som indgangsbillet til Haslev Garnfestival.
Husk at købe separat indgangsbillet.

Strømper, der passer

Lær at strikke strømper med fantastisk pasform

På workshoppen skal I strikke hælen på en mini strømpe, og hvis I kan nå det, strikker I også en tå på en mini strømpe.

I når at afprøve:

På denne workshop lærer du følgende:

  • En sikker metode til at undgå huller, når man strikker masker op langs hælflappen
  • Nye vendemasker
  • En trekantet hæl
  • Tyrkisk opslagning (hvis I når det)
  • Højre og venstre udtagning
  • Undgå for stramme/løse løkker på vrangsiden

Strømpen bliver strikket med teknikken Magic Loop.

Medbring:

  • Strømpegarn og rundpinde 2½ mm 80 cm lang

Lørdag d. 15. marts
Kl. 12:30- 15:00
v. Jytte Pallisgaard
Lokale: 1
Pris: 300,00 kr.

Køb din billet her


Jytte Pallisgaard

De sidste 15 år har strik været en dejlig stor del af mit liv

I maj 2019 blev jeg færdiguddannet på Strikdesign- håndværk og formidler uddannelsen fra Københavns Professionshøjskole.

Jeg har mit eget lille firma ”Jytte Pallisgaard”, hvor jeg arbejder med design, tilbyder strikkeundervisning og længere kurser, workshops og strikkecaféer, hjemme i privaten i Helsingør, på biblioteker og på forskellige strikkefestivaller. Derudover syr jeg strikketasker og andet tilbehør af genbrugsmaterialer

Jeg er uddannet pædagog og har tidligere arbejdet som børnehaveklasseleder i 23 år og jeg nyder at undervise.

Hvis du møder mig ude i strikkeverdenen, som underviser eller deltager i de mange dejlige tilbud der findes, så kom endelig og hils på og får en snak